Min interesse for at designe smykker startede i 1999, efter at jeg havde fulgt et aftenkursus i fremstilling af sølvsmykker.

De smykker, som du ser på min hjemmeside, er alle skabt i mit lille værksted hjemme hos mig selv.

Jeg arbejder med sterlingsølv, hvor jeg anvender smedeteknik, slaglodning samt prægning af sølvet ved hjælp af forskellige tekniker. Guld og halvædelstene indgår ofte i smykkerne.

De fleste smykker er unikke og designet er enkelt og tidløst. Det er vigtigt for mig, at smykkerne er bærbare og funktionelle.

Jeg henter inspiration til mine smykker i naturens former, fra udstillinger og museumsbesøg og ikke mindst input fra familie og gode venner.

Foruden sølvsmykker fremstiller jeg perlekæder, hvor form, farver og materialer skaber en fælles harmoni.